Mange anvendelsesmuligheder med ventilatorer

Det er gået med ventilatorer som med så meget andet; de produceres i stort antal, priserne går ned, og ventilatorer er i dag hver mands eje. Danmark har et tåleligt sommerklima, så derfor er der ikke så mange, der investerer i deciderede klimaanlæg, som man ser det på de mere sydlige himmelstrøg. Men på en varm sommerdag er det alligevel rart med en ventilator, og de fleste danske hjem har efterhånden en eller flere stående. En ventilator koster i dag ikke mere end 100-200 kroner, og selv om det er billigt, er de fleste ventilatorer på markedet alligevel relativt støjsvage og holdbare.

Ventilatorer i industrien

Ventilatorer er dog ikke forbeholdt private forbrugere, snarere tværtimod. Industrien bruger ventilatorer i stor stil, bl.a. til tørring i forbindelse med byggeopgaver mv. Eksempelvis er byggeprojekter i dag som regel underlagt snævre deadlines, og her bruges ventilatorer til hurtig tørring af byggematerialer, evt. kombineret med varmekilder. Først og fremmest finder ventilatorer dog anvendelse i forbindelse med regulering af indeklima, som der er stor fokus på i disse år. Ofte bruges ventilatorer ikke selvstændigt, men kombineres med forskellige former for varmegenvinding, da energiforbruget også er en vigtig parameter i moderne byggeri.

Filmindustrien bruger også ventilatorer

Som et særligt kuriosum kan nævnes brugen af ventilatorer i filmindustrien. Her handler det som regel ikke om komfort, men mere om at illudere blæst eller storm. Ventilatorer fås i dag i alle størrelser, og det er kke noget problem at skaffe en ventilator, som kan producere et kunstigt stormvejr.