Erhvervsbyggeri

Projekterne spænder lige fra renovering af facader over udvidelse af butikscentre til opførelse af lagerhaller m.m. Erhvervsprojekter er ofte større projekter med mange mennesker involveret. Derfor gør vi hos ArkiTegnRibe meget ud af rådgivning og koordinering.

Vi arbejder sammen med mange samarbejdspartnere inden for entreprenør- og byggebranchen, som vi kan stole på, og det sikrer dig et solidt byggeprojekt på et fast fundament.

Signalværdi i fokus

En erhvervsbygning er ikke bare et værksted, lager eller kontor. Ofte skal der bruges bestemte metoder til at understrege virksomhedens profil eller tages hensyn til bestemte arbejdsgange. Det kan også være en renovering, der skal forbedre medarbejdernes arbejdsmiljø. Hos ArkiTegnRibe tegner, skitserer og projekterer vi med signalværdien i fokus. Byggeriet skal være en helhed, der understøtter virksomhedens identitet.

Sikkerhed i top

Vi holder os ajour i nye regulativer og krav inden for områder som arbejdsmiljø, handicaphensyn, energi- og brandkrav, og vi er i tæt dialog med myndigheder og bygherre, så sikkerheden er i orden.