Udførelse
Byggeledelse
Styrer byggeriet tidsmæssigt og økonomisk.
Foranstalter og leder byggemøder m.m.
Koordinerer fagtilsyn, mangelgennemgange, aflevering og 1 års-eftersyn.
Fagtilsyn
kontrollerer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med projekt og entrepriseaftaler inden for egne fagområder.
Kun et eksempel
Som nævnt er dette en oversigt over alle tænkelige faser i en byggesag.
Ved de fleste sager aftales nærmere vedrørende eventuel udeladelse eller sammenlægning af flere faser, hvis projektet betinger det.
Det vil naturligvis også være muligt at gå ind og ud af forløbet på ethvert tidspunkt efter nærmere aftale.
Måske har man blot brug for at få et godt råd om en planløsning, man selv er næsten sikker på, eller man mangler nogle detailløsninger ved overgangen fra ydermur til tagkonstruktion.
Kort sagt - man kan aftale netop den løsning, der passer den enkelte bygherre, når man henvender sig til en arkitekt i forbindelse med en byggesag.
Det gælder naturligvis også den økonomiske side af projekteringen, for det koster selvfølgelig lidt at konsultere en arkitekt.
Men det viser sig som regel at udgiften til den rette tekniske rådgivning fra arkitekt og ingeniør m.fl. er et beskedent beløb i forhold til de samlede byggeudgifter, et beløb, der er givet godt ud, hvis man så har en sikkerhed for at få den rette løsning, som kan fungere tilfredsstillende i en lang årrække.



